Frihed-til-livet.dk

Det er i relationen vi vokser

Mit terapirum - tryghed og tillid

Medlem af Dansk Psykoterapeut forening. Titlen MPF er et fagligt kvalitetsstempel, og din garanti for en kompetent og professionel behandling

Psykoterapi V/HelleNielsen

Hvem er jeg? Efter mange års terapi - er jeg ved at finde vejen hjem til mig selv. Jeg er opvokset i en familie, hvor TUBA (terapi til unge som er børn af alkoholmisbrugere) ville have været mit held, men dengang var der ikke megen fokus på børn- og unge af alkoholikere. Sent i mit voksenliv tog jeg et ansvar og søgte hjælp, og det blev vejen hjem til mig selv. Jeg har 2 voksne børn og 2 børnebørn og har været sammen med min mand i tre årtier.

Jeg er oprindeligt uddannet sygeplejerske og læste videre til sundhedsplejerske, og har siden været social-faglig frontperson i sundhedsplejen i 12 år. Derudover har jeg klienter i terapi i mit hjem, og er støtte/kontaktperson for familier.  

Jeg er meget optaget af neuroaffektiv udviklingspsykologi (se link), og hvordan det spiller en central rolle i vores velbefindende, og de måder vi forholder os til livet.

Jeg er taknemlig for den gode krop, hjerne og hjerte som vi er udstyret med.

Jeg har i min praksis ofte mødre med fødselsdepression og kvinder med angstproblematikker. Forringet selvværd er ofte temaer dvs. evnen til at elske sig selv. Vi skal evne at være glade for os selv for at kunne møde omverdenen, og andre mennesker med åbent sind og nærvær. Savner du nærvær med dig selv så kontakt mig for en uforpligtende samtale.

Jeg tilbyder terapeutiske samtaler

Vil du have mere klarhed og glæde i dit liv så tag valget og gå i terapi.

Jeg er uddannet fra KGI (Københavns Gestaltterapeutisk Institut) 

Hvad er gestaltterapi? Gestaltterapi handler om krop, følelser og tanker. Det er en psykodynamisk, oplevelsesorienteret psykoterapiform som har fokus på, at du får så meget klarhed, at du bedre kan se dine valgmuligheder, og dermed i højere grad kan vælge at tage ansvar for dit liv.

I terapien tager jeg udgangspunkt i din oplevelse her-og-nu. Der er ikke noget bestemt du skal, og målet er måske ikke forandring men snarere klarhed, og det er dig der viser vejen - for du er i centrum. Jeg tror på at selverkendelse kommer i det øjeblik, hvor klient og terapeut mødes i nuet. Derfor er tillid i terapirummet et must.

Jeg accepterer dig fuldstændig, som du er,så vi sammen kan få øje på dine udfordringer og ressourcer.

Der er mange grunde til at gå i terapi. Jeg møder ofte mennesker der slider sig igennem hverdagen, og har vanskeligt ved at finde balancen og livskvaliteten. Det kan give sig udslag i tristhed, søvnløshed, rygproblemer, hovedpine, mave- og fordøjelsesproblemer eller spiseforstyrrelser, stress, udbrændthed, angst og depression - alle tilstande som kan fylde i vores liv.

Jeg kan hjælpe dig til at opdage/blive opmærksom på den sammenhæng, der er mellem det du er, tænker, føler og gør.

Du kan tage et valg til at ændre dine tanke- og handlemåder. Du kan få hjælp til personlig udvikling eller få afklaret eksistentielle spørgsmål som kan skabe mere frihed i dit liv. Jeg har selv fået mere frihed i mit liv ved at gå i terapi. Jeg er i tættere kontakt med mine grænser, og dermed tager jeg ansvar for mit eget liv.

Mit terapeutiske rum er trygt og tillidsskabende.

Jeg vil støtte dig i at mærke hvad der sker med dig, så du får klarhed til at se dine valgmuligheder, og dermed i højere grad vælge at tage dit personlige lederskab.  

Jeg ser frem til at møde dig.

 

 

Samtalens kunst

Kunsten i samtalen er at skabe kontakt, og kontakt skabes gennem opmærksomhed og autentisk nærvær. Jeg har i mit arbejde som sygeplejerske, sundhedsplejerske og nu psykoterapeut praktiseret denne kunst, og i den ægte samtale findes der ingen facitliste. I mit terapeutiske rum mødes vi her- og nu- du og jeg.

Da jeg viste mig der kom tilliden, og jeg turde bede om hjælp.

 Vi er mere end vores tanker, følelser og handlinger.

Fænomener eksisterer uden, at vi italesætter dem.

 Når vi giver det opmærksomhed så flyttes det.

 

Jeg har i min terapisessioner mærket forandringen, som først når jeg er - den jeg er, så sker forandringen, og hos mig har det givet større frihed, glæde og ikke mindst humor i mit liv.

 

Hvornår skal det være dig?